1.200 ha nye kvælstofvådområder i 2017

I de næste seks år kan næsten alle landmænd få del i cirka 1,6 milliarder kroner til projekter, der gavner vandmiljøet og skaber bedre natur.

Se DR nyheder fra 6 februar 1,6 milliarder på fra Staten til landmænd, der lægger ud til vådområder

Et nyt vådområde fjerner kvælstof og fosfor af to grunde: dels fordi jorden ikke længere bliver gødet, når den ikke længere bliver dyrket, dels fordi bakterier i det nye vådområde vil ”æde” det kvælstof, der fortsat siver væk fra det tidligere dyrkede område. Det organiske materiale bliver så at sige forvandlet til kvælstof, der forsvinder ud i luften.

Et vådområdeprojekt kan etableres på flere måder, men det går i alle tilfælde ud på at sætte et stykke jord under vand: enten ved at lukke dræn, hæve vandløbsbunden eller etablere en sø. Fra Naturstyrelsens hjemmeside

Nyt indlæg i “kvælstof-debatten” fra P4 13 januar 2017


Nye tal: Der er mere kvælstof i vandet end forventet

For tredje år i træk stiger udledningen af kvælstof til vores søer, fjorde og have, viser nye tal. Hør sidste aktuelle indslag i radioen – professoren og formanden for Landbrug og Fødevarer. Men hvad gør vi lige?
Hør indslaget i radioen
I 2012 blev der udledt 55.371 tons kvælstoffer. Udledningen er siden steget år for år, og den udvikling fortsatte i 2015, viser den nye rapport, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af. I 2015 blev der udledt knap 62.000 tons kvælstoffer, hvilket svarer til en stigning på 11 procent siden 2012Og læs artikel om samme emne

Målinger skal skabe klarhed over, hvor man må gødske mere eller mindre

Artikel LandbrugAvisen 25 martsCarsten Bach, miljøordfører for Liberal Alliance, udtaler: “Når vi så spurgte ind til, hvor det var, de 10%, som skulle reguleres hårdere end i dag, skulle være, fik vi at vide, at det kunne man ikke oplyse, fordi det ville ændre sig i takt med de målinger, landbrugspakken afsætter penge til”.
Rene´Christensen, fødevareordfører for Dansk Folkeparti, fortsætter: “Indholdet kom ikke bag på os – vi vidste godt, hvor der skal ske noget. Men det er vigtigt at sige til landmændene, at det er et dynamisk kort, hvor nogle af de mørkeblå områder kan blive lysere, når vi begynder at måle. Og omvendt kan nogle af de lyse områder blive mørkere”.

Certificering af NITRATO

  • NITRATO skal verificeres 
  • ETV FREMMER INTERNATIONAL MARKEDSFØRING AF GRØNNE TEKNOLOGIER
  • ”Miljøteknologi og grøn energi er danske styrkeområder med stor eksport. Fra 2013 til 2014 steg eksporten af grøn energiteknologi med 15 % til 44 mia. DKK, men der er potentiale til mere.”
  • ”ETV skal være en del af en løsning for at kunne imødegå vores udfordringer med useriøse konkurrenter. Her er et system, hvor man kan få verificeret sine påstande om sit produkt. Yderligere kan det løftes op og få gyldighed i hele EU.”
  • Danish Center for Verification of Climate and Environmental Technologies, DANETV, offers independent testing of technologies and products for the reduction and monitoring of environmental and climate impacts with in the following technology areas:
  • Environmental technologies for water treatment and monitoring
  • Environmental technologies for soil and groundwater remediation and monitoring
  • Environmental technologies for agriculture
  • Cleaner production and processes
  • DANETV – is a collaboration between 5 GTS companies (approved technological service), working as test bodies under the EU ETV Pilot Programme: Agro Tech, DHI, Danish Technological Institute, FORCE Technology and DELTA. DANETV cooperates with ETA Denmark, who is accredited as verification body under the EU ETV Pilot Programme.

http://www.etv-denmark.com/

Om Landbrugspakken

Der iværksættes der en række ”kompenserende miljøtiltag”, der skal bidrage til at sikre, at der ikke sker forringelser af vandmiljøets tilstand:
– en udvaskningsreducerende effekt af MFO(MiljøFokusOmråde)-braklægning
– der indføres en forpagtningsordning med efterafgrøder
– og der indføres frivillige kollektive tiltag som vådområder, minivådområder og skovrejsning,

I alt skal det give en udledningsreduktion på 3.800 ton. Minivådområder giver måske (1600 kg N pr. Ha vandspejl).
Desuden skal der skaffes en udledningsreduktion på 3.800 ton ved målrettet regulering.

Et yderligere indsatsbehov på 6.200 tons N udskydes til tredje vandplanperiode. De 6.200 tons N kan dog blive justeret afhængig af resultaterne af en international evaluering af kvælstofmodeller.
Effekt af individuel vurdering.jpg

De kompenserende miljøtiltag
MFO- og efterafgrøderegler justeres, så brak herunder ”brak langs vandløb og søer” indgår som MFO-arealer og ikke længere er et alternativ til efterafgrøder. Dette sikrer en udledningseffekt af MFO, men resulterer i et større efterafgrødeareal for landmanden. Desuden lanceres en forpagtningsordning, hvor formålet er at få udlagt op mod 75-100.000 ha ekstra efterafgrøder. Modellen kan være, at landmanden forpagter et areal til staten og tilbageforpagter det med en klausul om efterafgrøder. En yderligere reduktion i udledningen fås ved frivillige kollektive kompenserede virkemidler i form af vådområder, minivådområder, skovrejsning mv.
kompensation med vådområder.jpg

Indfasning af den målrettede regulering:
Der indføres en obligatorisk, målrettet kvælstofregulering af landbruget. Den målrettede regulering skal bidrage med 3.800 ton N inden udgangen af 2021. Derudover skal den målrettede regulering håndtere det restindsatsbehov, der vil være, hvis den kollektive, frivillige kvælstofindsats ikke når en samlet effekt på 3.800 ton N.

– Den målrettede regulering indfases fra og med dyrkningssæsonen 2018/19 med en tredjedel af den samlede effekt.
– Den målrettede regulering baseres på fire principper:
   – Der indføres kvoter på kvælstofudvaskning (kaldet ”udvaskningsadgang”), der fastsættes specifikt for vandoplande.
   – Kvælstofudvaskningskvoten bliver ens for alle bedrifter i et vandopland
   – Den enkelte bedrift kan frit vælge virkemidler.
   – Der indføres en økonomisk kompensationsordning.

Der lægges op til at de fleste vil blive mødt med et reguleringstryk, der er mindre end i dag og ca. ¼ vil slet ikke blive udsat for krav i den forbindelse. Men der er også fjordoplande, der vil opleve et større reguleringstryk end i dag, se bilag 2 i aftalen. SEGES er nu ved at undersøge, hvad der ligger til grund for dette foreløbige kort.
Reducering af kvælstofudledning.jpg

Virkemidler uden for dyrkningsfladen:
Der lægges op til i højere grad at placere virkemidler i kanten af dyrkningsfladen eller i selve vandmiljøet.
Der er afsat midler til etablering af stenrev i Limfjorden og der iværksættes forskning og test af øvrige virkemider som for eksempel matrice minivådområder og ålegræs.

Målinger:
Indsatser, der skaber ny viden om kvælstofudledning og kvælstoffets transportveje, skal prioriteres.
Ekstra kvælstofudledning.jpg
Der skal etableres 100 nye målestationer i vandløb, så kvælstofudledningen måles på hele det danske areal, som det giver mening at måle udledningen af kvælstof fra.

Derudover etableres 95-100 ekstra målepunkter opstrøms i vandløbssystemet for at understøtte modelberegninger af kvælstofudledning fra de enkelte områder, f.eks. ID 15 oplande. Disse målinger vil også kunne understøtte kvælstofretentionskortet.

Endvidere får erhvervet en såkaldt ”udfordringsret”, der går ud på, at der på erhvervets initiativ kan etableres supplerende målestationer i deloplande, hvor der er usikkerhed om kvælstofbidraget fra landbrugsarealer eller fra andre kilder. Målingerne skal udføres efter bestemte retningslinjer. Til gengæld er der garanti for, at målingerne indgår i den officielle opgørelse af kvælstofbelastningen.

Med ovennævnte ”udfordringsret” er der taget et skridt i retning af kvælstofregulering baseret på målinger.

Anvisningerne er offentliggjort på Aarhus Universitets hjemmeside, og skal følges når prøvetagningen gennemføres. Målingerne skal kunne indgå og kvalificere den samlede nationale overvågning, og derfor sendes målingerne direkte fra laboratoriet til de relevante databaser, så de kan indgå i vurderingerne af kvælstofbelastningen. Udfordringsretten betyder således, at de målinger, som erhvervet ønsker gennemført efter ovenstående retningslinjer, kan bruges i de officielle opgørelser af kvælstofbelastningen og data er offentlig tilgængelig. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i de kommende 4 år, finansieret fra rammen til fødevare- og landbrugsinitiativer. 

Generelt for alle investeringstilskud gælder, at de udfases som følge af fødevare- og landbrugsforliget fra 2015. Midlerne vil i stedet blive prioriteret anvendt til kvælstofindsatser som kompensation for de ændringer, der kommer på gødningsnormer og arealanvendelse. Der er afsat 392 millioner kr. i 2016. Dette falder til 300 millioner kr. i 2017, 200 millioner kr. i 2018 og 50 millioner kr. i 2019, som indtil videre er det sidste år med investeringstilskud.

Når vi når hen omkring august forventer vi en række muligheder for tilskud til planlægning og gennemførsel af forskellige typer projekter med etablering af vådområder eller naturlige vandstandsforhold.

Som følge af det forlig, der blev indgået 22. december 2015 vedrørende fødevare- og landbrugspakken, er der ændret i udmøntningen af tilskudsordningerne i de kommende år.
En del af de projektrettede midler vil fremover ikke gå til investeringstilskud, men vil i stedet blive anvendt til kvælstofindsatser som fx minivådområder, skovrejsning og vådområder. Dette gøres for at kompensere for det ekstra kvælstof vi får lov at anvende som følge af fødevare- og landbrugspakken (fx udfases undergødskningen og harmonikravet for svin hæves fra 1,4 DE/ha til 1,7 DE/ha). Du kan se en oversigt over de kommende år i figur 1.

Landdistriktsprogrammet de kommende år
Landdistriksprogrammet

 Der er reserveret 40 mio. til kvælstofreducerende initiativer i 2016 og 168 mio. i 2017.
Der er også afsat penge til måling.

I nedenstående tabel fremgår økonomien i de enkelte initiativer i Fødevare- og landbrugspakken finansieret indenfor rammen til fødevare- og landbrugsinitiativer, herunder initiativer som finansieres under Miljø- og Fødevareministeriets ramme.
tabel for økonomi

Bilag 1: Landdistriktsprogrammet 2017-2020
Bilag til landdistrikspprogrammet

Her kan man læse den aftalte Landbrugspakke

 

Økonomisk gevinst ved optimal gøskning

Markedet i Danmark er de kommende, af regeringen vedtagne, etablering af 2000 – 5000 mini-vådområder, hvor der skal bruges 2 til hver.Der findes ca. 40.000 landbrugsbedrifter i Danmark og der er ca. 2.6 mill. hektar under plov. Danmark har verdensrekord i dyrkningsareal i procent af det samlede areal.
Kvaliteten af danske afgrøder er dog faldende. Proteinindholdet i korn skal optimalt set ligge på 10,5-11,5 pct., men i det danske tilfælde er proteinindholdet nede på cirka 8,5 pct. afhængig af hvilken sort, der er tale om.
Nedgangen skyldes ifølge Landbrug & Fødevarer, at danske landmænd begrænses i at tilføre den mængde gødning, som ville sikre et højere protein- og fosforindhold.
Den nye landsbrugspakke har åbnet op for stigende grad af tilførsel af kvælstof, men Regeringen har samtidig forpligtiget sig over for EU til at sikre et bedre miljø i de danske vandløb. Det er bla. grundet dette dilemma, at der vil komme en stor grad af efterspørgsel efter emmisionsbaserede målinger – et marked, som vi vil gå efter at dække.

Vores Inno+ projekt løber i perioden 2015-2020, og vi har netop udpeget forsøgs-/demonstrationsarealer hhv. et sted i Midtjylland og et sted på Vestsjælland. Arealerne vil blive fulgt nøje i de næste 4-5 år.
På disse arealer vil der givet opstå mange ønsker til realtidsmålinger, og herunder også måling af nitratudvaskning.Nitratmålinger ved drænudløb kunne dog være interessant mange andre steder, hvis teknologien altså virker”.

”Der skal udarbejdes et vejledningsmateriale om emissionsbaseret regulering. Det er estimeret, at en emissionsbaseret regulering kan udbredes til 500.000 ha i løbet af 5 år.
Målinger skal anvendes til at dokumentere, at der kan gødskes efter afgrødernes kvælstofbehov uden at grænser for kvælstofudledning til vandmiljøet overskrides ved i stedet at anvende andre virkemidler, der er mere omkostningseffektive end reduceret gødskning.
Mere optimal gødskning med kvælstof vil øge udbytterne og proteinindholdet i afgrøderne.
Den økonomiske nettogevinst – efter fradrag af omkostninger til målinger og alternative virkemidler – er beregnet til 230 mio. kr. pr. år, hvis undergødskningen reduceres med 30 kg N pr. ha på 500.000 ha.”
Kilde: Jens Bligaard
Afdelingschef, PlanteManagement, Cand. Agro., PhD, 
SEGES Planter & Miljø.

Det, der gør, at netop NITRATO vil kunne bidrage med at høste gevinsterne, er, at

  • Vi gør målinger let, nemt og håndterbart
  • Vi leverer daglige målinger fra sensor til skærm – fra marken til landmanden
  • Vore forretningsmodel gør, at kan ikke behøves at eje/købe men lejer/deler med andre i en ”all-inclusive” pakke
  • Ingen håndtering for Brugerne eller myndighederne – digitale data kan gøres tilgengælige for andre. Evt. mod betaling.
  • Miljøfolk, vi har talt med, fortæller os, at det vil være et scoop, hvis vi kan levere målinger elektroniske – det er ikke gjort før i den scala og til de penge

Vi satser på i 2016 at kunne levere de første 500 målerenheder til Mini-Vådområder, vandløb og dræn.

Priseksempler

Kunden skal ikke købe NITRATO, men i stedet betaler opstartsgebyr + et månedligt fee/abonnement  – “Brugsret-all-included” ->> hardware, software, opsætning, vedligehold, batteri mv.

Landboforening, landmand, kommune, region eller andre tegner et abonnement gående på X antal måneder, hvorved beløbet udregnes ift. denne periode. Med 1000,- i opstart og med følgende abonnements-fee pr. måned vil betaling se således ud:

6 måneder a 1000kr = total   7.000,- for   6 måneder = pr. dag 38,-
12 måneder  a 900kr = total 11.800,- for 12 måneder = pr. dag 32,-
24 måneder  a 800kr = total 20.200,- for 24 måneder = pr. dag 28,-
36 måneder  a 700kr = total 26.200,- for 36 måneder = pr. dag 24,-
48 måneder  a 600kr = total 29.800,- for 48 måneder = pr. dag 20,-
60 måneder  a 500kr = total 31.000,- for 60 måneder = pr. dag 17,-

I ovennævnte eksempel vil Bruger intet arbejde have i marken og/eller på kontoret andet end at logge ind på web/app for at se resultaterne. Betaling forud efter underskrevet kontrakt.

Det, der gør, at netop NITRATO vil kunne bidrage med at høste gevinsterne ifm. optimal gøskning, er, at

  • Vi gør målinger let, nemt og håndterbart
  • Vi leverer daglige målinger fra sensor til skærm – fra marken til landmanden
  • Vore forretningsmodel gør, at kan ikke behøves at eje/købe men lejer/deler med andre i en ”all-inclusive” pakke
  • Ingen håndtering for Brugerne eller myndighederne – digitale data kan gøres tilgengælige for andre. Evt. mod betaling.
  • Miljøfolk, vi har talt med, fortæller os, at det vil være et scoop, hvis vi kan levere målinger elektroniske – det er ikke gjort før i den scala og til de penge

Vi satser på i 2017 at kunne levere de første 100 målerenheder til Mini-Vådområder, vandløb og dræn.

Ideen bag NITRATO

Med baggrund i trådløs kommunikationsteknologi udvikles en ny metode, hvorpå man fra sensorer i drænrør, vandløb samt i til- og fraløb til minivådområder elektronisk kan dokumentere indholdet af nitrat. Ideen går ud på, at måledata sendes direkte fra sensor til landmandens PC/mobil. På den måde kan man løbende monitorere udvaskning af nitrat og ikke være henvist til manuel prøvetagning. Elektronisk monitorering vil kunne sætte landmanden og kommuner/regioner i stand til at kunne følge med af udvaskning af nitrat fra det enkelte, udvalgte område og eller det konkrete markområde.

Ideen er god fordi, at Regeringen vil indføre ”Emissionsbaseret kvælstofregulering” jf nedenstående: ”Derfor har Natur- og Landbrugskommissionen for nylig foreslået en differentieret kvælstofregulering, og nu vil et nyt projekt udvikle en emissionsbaseret regulering som tilvalgsmulighed. Målingerne skal gøre det nemmere for landmændene at placere miljøvirkemidler som f.eks. efterafgrøder mere målrettet.”

http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/gudp-projekter/2014/maalinger-skal-sikre-en-billigere-og-mere-effektiv-kvaelstofregulering/
Målgruppen er indehavere af de kommende 2000 – 5000 mini-vådområder, der vil få brug for at måle Nitrat-til og Nitrat-fra disse. Dvs. landmænd og kommuner.Desuden landmænd og deres organisationer, der ønsker at dokumentere nitratudvaskning fra markerne på en let tilgængelig og brugervenlig og omkostningseffektiv måde.
NITRATO er elektronisk og kan flere gange dagligt rapporterer direkte fra sensor til skærm (enkelt og brugervenligt).

Desuden baserer forretningsmodellen sig på en ”all-inclusive” abonnementsbetaling, dvs. man abonnerer på en service i en given periode. Ingen køb af hardware.

GUDP-projekt om emissionsbaseret regulering

http://www.hach.com/an-ise-sc-combination-sensor-for-ammonium-and-nitrate/product?id=9296230751&callback=qs

Fra et GUDP-projekt om emissionsbaseret regulering foreligger der nu retningslinjer for at måle kvælstof i vandløb, i dræn og i form af N-min i jorden. Den største udfordring for at regulere ud fra målinger er at fastsætte målsætninger på den geografiske skala, som der måles på, dvs. for den enkelte bedrift eller et lille opland.

Regulering baseret på målinger

http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/gudp-projekter/2014/maalinger-skal-sikre-en-billigere-og-mere-effektiv-kvaelstofregulering/

Derfor har Natur- og Landbrugskommissionen for nylig foreslået en differentieret kvælstofregulering, og nu vil et nyt projekt udvikle en emissionsbaseret regulering som tilvalgsmulighed. Målingerne skal gøre det nemmere for landmændene at placere miljøvirkemidler som f.eks. efterafgrøder mere målrettet.

Med en regulering baseret på målinger er man ikke afhængig af, at virkemidler er godkendt med en bestemt effekt. Man bliver i stedet reguleret på måleresultater, der afspejler den faktiske effekt af virkemidlerne”, fortæller Søren Kolind Hvid.

Afhængig af jordtyper og opland arbejder projektdeltagerne med tre forskellige målemetoder: N-min målinger og måling af kvælstofudledning gennem dræn og i vandløb. Der er et stort behov blandt landmænd for at anvende målinger til at dokumentere, at man med virkemidler, der eksempelvis fjerner kvælstof fra drænvand kan overholde grænserne for kvælstofudledningen og samtidig anvende økonomisk optimal gødskning.

”Hvis landmændene selv kan vælge de virkemidler, der passer bedst til deres bedrift, giver det dem mulighed for at dyrke jorden optimalt uden at gå på kompromis med reglerne. På den måde når de både målene for produktion og kvælstofregulering på en billigere måde”, siger Søren Kolind Hvid.

Vi står ved et paradigmeskift i hele tilgangen til den her problematik. Det er jo for så vidt ligegyldigt for miljøet, om normen for den mængde kvælstof, man tilfører, er det ene eller det andet. Det der betyder noget er udledningen. I dag har vi en større viden om kvælstoffets kredsløb, så vi kan fokusere på output i stedet for input. Målingerne giver incitament til at optimere effekten af miljøvirkemidlerne og målrette dem mod de steder på bedriften, hvor effekten er størst, og det bliver både landmanden og miljøet belønnet af”, fortæller Søren Kolind Hvid.