Nyt indlæg i “kvælstof-debatten” fra P4 13 januar 2017


Nye tal: Der er mere kvælstof i vandet end forventet

For tredje år i træk stiger udledningen af kvælstof til vores søer, fjorde og have, viser nye tal. Hør sidste aktuelle indslag i radioen – professoren og formanden for Landbrug og Fødevarer. Men hvad gør vi lige?
Hør indslaget i radioen
I 2012 blev der udledt 55.371 tons kvælstoffer. Udledningen er siden steget år for år, og den udvikling fortsatte i 2015, viser den nye rapport, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af. I 2015 blev der udledt knap 62.000 tons kvælstoffer, hvilket svarer til en stigning på 11 procent siden 2012Og læs artikel om samme emne

Målinger skal skabe klarhed over, hvor man må gødske mere eller mindre

Artikel LandbrugAvisen 25 martsCarsten Bach, miljøordfører for Liberal Alliance, udtaler: “Når vi så spurgte ind til, hvor det var, de 10%, som skulle reguleres hårdere end i dag, skulle være, fik vi at vide, at det kunne man ikke oplyse, fordi det ville ændre sig i takt med de målinger, landbrugspakken afsætter penge til”.
Rene´Christensen, fødevareordfører for Dansk Folkeparti, fortsætter: “Indholdet kom ikke bag på os – vi vidste godt, hvor der skal ske noget. Men det er vigtigt at sige til landmændene, at det er et dynamisk kort, hvor nogle af de mørkeblå områder kan blive lysere, når vi begynder at måle. Og omvendt kan nogle af de lyse områder blive mørkere”.

Økonomisk gevinst ved optimal gøskning

Markedet i Danmark er de kommende, af regeringen vedtagne, etablering af 2000 – 5000 mini-vådområder, hvor der skal bruges 2 til hver.Der findes ca. 40.000 landbrugsbedrifter i Danmark og der er ca. 2.6 mill. hektar under plov. Danmark har verdensrekord i dyrkningsareal i procent af det samlede areal.
Kvaliteten af danske afgrøder er dog faldende. Proteinindholdet i korn skal optimalt set ligge på 10,5-11,5 pct., men i det danske tilfælde er proteinindholdet nede på cirka 8,5 pct. afhængig af hvilken sort, der er tale om.
Nedgangen skyldes ifølge Landbrug & Fødevarer, at danske landmænd begrænses i at tilføre den mængde gødning, som ville sikre et højere protein- og fosforindhold.
Den nye landsbrugspakke har åbnet op for stigende grad af tilførsel af kvælstof, men Regeringen har samtidig forpligtiget sig over for EU til at sikre et bedre miljø i de danske vandløb. Det er bla. grundet dette dilemma, at der vil komme en stor grad af efterspørgsel efter emmisionsbaserede målinger – et marked, som vi vil gå efter at dække.

Vores Inno+ projekt løber i perioden 2015-2020, og vi har netop udpeget forsøgs-/demonstrationsarealer hhv. et sted i Midtjylland og et sted på Vestsjælland. Arealerne vil blive fulgt nøje i de næste 4-5 år.
På disse arealer vil der givet opstå mange ønsker til realtidsmålinger, og herunder også måling af nitratudvaskning.Nitratmålinger ved drænudløb kunne dog være interessant mange andre steder, hvis teknologien altså virker”.

”Der skal udarbejdes et vejledningsmateriale om emissionsbaseret regulering. Det er estimeret, at en emissionsbaseret regulering kan udbredes til 500.000 ha i løbet af 5 år.
Målinger skal anvendes til at dokumentere, at der kan gødskes efter afgrødernes kvælstofbehov uden at grænser for kvælstofudledning til vandmiljøet overskrides ved i stedet at anvende andre virkemidler, der er mere omkostningseffektive end reduceret gødskning.
Mere optimal gødskning med kvælstof vil øge udbytterne og proteinindholdet i afgrøderne.
Den økonomiske nettogevinst – efter fradrag af omkostninger til målinger og alternative virkemidler – er beregnet til 230 mio. kr. pr. år, hvis undergødskningen reduceres med 30 kg N pr. ha på 500.000 ha.”
Kilde: Jens Bligaard
Afdelingschef, PlanteManagement, Cand. Agro., PhD, 
SEGES Planter & Miljø.

Det, der gør, at netop NITRATO vil kunne bidrage med at høste gevinsterne, er, at

  • Vi gør målinger let, nemt og håndterbart
  • Vi leverer daglige målinger fra sensor til skærm – fra marken til landmanden
  • Vore forretningsmodel gør, at kan ikke behøves at eje/købe men lejer/deler med andre i en ”all-inclusive” pakke
  • Ingen håndtering for Brugerne eller myndighederne – digitale data kan gøres tilgengælige for andre. Evt. mod betaling.
  • Miljøfolk, vi har talt med, fortæller os, at det vil være et scoop, hvis vi kan levere målinger elektroniske – det er ikke gjort før i den scala og til de penge

Vi satser på i 2016 at kunne levere de første 500 målerenheder til Mini-Vådområder, vandløb og dræn.

GUDP-projekt om emissionsbaseret regulering

http://www.hach.com/an-ise-sc-combination-sensor-for-ammonium-and-nitrate/product?id=9296230751&callback=qs

Fra et GUDP-projekt om emissionsbaseret regulering foreligger der nu retningslinjer for at måle kvælstof i vandløb, i dræn og i form af N-min i jorden. Den største udfordring for at regulere ud fra målinger er at fastsætte målsætninger på den geografiske skala, som der måles på, dvs. for den enkelte bedrift eller et lille opland.

Regulering baseret på målinger

http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/gudp-projekter/2014/maalinger-skal-sikre-en-billigere-og-mere-effektiv-kvaelstofregulering/

Derfor har Natur- og Landbrugskommissionen for nylig foreslået en differentieret kvælstofregulering, og nu vil et nyt projekt udvikle en emissionsbaseret regulering som tilvalgsmulighed. Målingerne skal gøre det nemmere for landmændene at placere miljøvirkemidler som f.eks. efterafgrøder mere målrettet.

Med en regulering baseret på målinger er man ikke afhængig af, at virkemidler er godkendt med en bestemt effekt. Man bliver i stedet reguleret på måleresultater, der afspejler den faktiske effekt af virkemidlerne”, fortæller Søren Kolind Hvid.

Afhængig af jordtyper og opland arbejder projektdeltagerne med tre forskellige målemetoder: N-min målinger og måling af kvælstofudledning gennem dræn og i vandløb. Der er et stort behov blandt landmænd for at anvende målinger til at dokumentere, at man med virkemidler, der eksempelvis fjerner kvælstof fra drænvand kan overholde grænserne for kvælstofudledningen og samtidig anvende økonomisk optimal gødskning.

”Hvis landmændene selv kan vælge de virkemidler, der passer bedst til deres bedrift, giver det dem mulighed for at dyrke jorden optimalt uden at gå på kompromis med reglerne. På den måde når de både målene for produktion og kvælstofregulering på en billigere måde”, siger Søren Kolind Hvid.

Vi står ved et paradigmeskift i hele tilgangen til den her problematik. Det er jo for så vidt ligegyldigt for miljøet, om normen for den mængde kvælstof, man tilfører, er det ene eller det andet. Det der betyder noget er udledningen. I dag har vi en større viden om kvælstoffets kredsløb, så vi kan fokusere på output i stedet for input. Målingerne giver incitament til at optimere effekten af miljøvirkemidlerne og målrette dem mod de steder på bedriften, hvor effekten er størst, og det bliver både landmanden og miljøet belønnet af”, fortæller Søren Kolind Hvid.

Ny og målrettet regulering

http://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/her-er-vko%E2%80%99s-landbrugspakke

STOP FOR UNDERGØDSKNING

Øget råvaregrundlag

  1. Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer.

Der iværksættes hurtigst muligt et omfattende måleprogram for at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag om transporten af kvælstof i alle relevante vandoplande og delvandoplande til brug for fuld implementering af den målrettede arealregulering fra 2016. Målinger og indsats startes, hvor risikoen vurderes størst. Måleresultaterne bruges således til at sikre et fortsat overblik over udvaskningen til de danske kystområder.

NY OG MÅLRETTET REGULERING

  1. Handlingsplan for ny og målrettet regulering.

Der udarbejdes en ambitiøs handlingsplan for hvornår og hvordan den målrettede regulering på arealer med høj udvaskning gennemføres, så normsænkningen kan reduceres som planlagt i 2015, 2016 og 2017 jf. pkt. 1.

Målrettet kvælstofregulering

https://projekter.vfl.dk/projekter/promilleafgiftsfonden/2015/emissionsbaseret_kvaelstof_arealregulering_3682/sider/startside.aspx

I overensstemmelse med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger har politikere og myndigheder planer om at indføre en ny, målrettet kvælstofregulering i 2016. Det betyder, at miljøkravene differentieres, afhængigt af det enkelte vandområdes sårbarhed, og at der indføres et kvælstofretentionskort som grundlag for målretning af virkemidler. Det medfører, at landbrugsbedrifter i nogle områder af landet skal reducere kvælstofudledningen i forhold til den nuværende regulering. Mange landmænd giver på den baggrund udtryk for, at de fremadrettet gerne vil have en regulering, baseret på målinger, af den faktiske kvælstofudledning.

Udvikling af en emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering, baseret på målinger, har til formål at sikre en mere omkostningseffektiv miljøregulering. En emissionsbaseret regulering skal være en tilvalgsmulighed i forbindelse med en ny, målrettet regulering.