1.200 ha nye kvælstofvådområder i 2017

I de næste seks år kan næsten alle landmænd få del i cirka 1,6 milliarder kroner til projekter, der gavner vandmiljøet og skaber bedre natur.

Se DR nyheder fra 6 februar 1,6 milliarder på fra Staten til landmænd, der lægger ud til vådområder

Et nyt vådområde fjerner kvælstof og fosfor af to grunde: dels fordi jorden ikke længere bliver gødet, når den ikke længere bliver dyrket, dels fordi bakterier i det nye vådområde vil ”æde” det kvælstof, der fortsat siver væk fra det tidligere dyrkede område. Det organiske materiale bliver så at sige forvandlet til kvælstof, der forsvinder ud i luften.

Et vådområdeprojekt kan etableres på flere måder, men det går i alle tilfælde ud på at sætte et stykke jord under vand: enten ved at lukke dræn, hæve vandløbsbunden eller etablere en sø. Fra Naturstyrelsens hjemmeside

Nyt indlæg i “kvælstof-debatten” fra P4 13 januar 2017


Nye tal: Der er mere kvælstof i vandet end forventet

For tredje år i træk stiger udledningen af kvælstof til vores søer, fjorde og have, viser nye tal. Hør sidste aktuelle indslag i radioen – professoren og formanden for Landbrug og Fødevarer. Men hvad gør vi lige?
Hør indslaget i radioen
I 2012 blev der udledt 55.371 tons kvælstoffer. Udledningen er siden steget år for år, og den udvikling fortsatte i 2015, viser den nye rapport, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af. I 2015 blev der udledt knap 62.000 tons kvælstoffer, hvilket svarer til en stigning på 11 procent siden 2012Og læs artikel om samme emne

Målinger skal skabe klarhed over, hvor man må gødske mere eller mindre

Artikel LandbrugAvisen 25 martsCarsten Bach, miljøordfører for Liberal Alliance, udtaler: “Når vi så spurgte ind til, hvor det var, de 10%, som skulle reguleres hårdere end i dag, skulle være, fik vi at vide, at det kunne man ikke oplyse, fordi det ville ændre sig i takt med de målinger, landbrugspakken afsætter penge til”.
Rene´Christensen, fødevareordfører for Dansk Folkeparti, fortsætter: “Indholdet kom ikke bag på os – vi vidste godt, hvor der skal ske noget. Men det er vigtigt at sige til landmændene, at det er et dynamisk kort, hvor nogle af de mørkeblå områder kan blive lysere, når vi begynder at måle. Og omvendt kan nogle af de lyse områder blive mørkere”.

Om Landbrugspakken

Der iværksættes der en række ”kompenserende miljøtiltag”, der skal bidrage til at sikre, at der ikke sker forringelser af vandmiljøets tilstand:
– en udvaskningsreducerende effekt af MFO(MiljøFokusOmråde)-braklægning
– der indføres en forpagtningsordning med efterafgrøder
– og der indføres frivillige kollektive tiltag som vådområder, minivådområder og skovrejsning,

I alt skal det give en udledningsreduktion på 3.800 ton. Minivådområder giver måske (1600 kg N pr. Ha vandspejl).
Desuden skal der skaffes en udledningsreduktion på 3.800 ton ved målrettet regulering.

Et yderligere indsatsbehov på 6.200 tons N udskydes til tredje vandplanperiode. De 6.200 tons N kan dog blive justeret afhængig af resultaterne af en international evaluering af kvælstofmodeller.
Effekt af individuel vurdering.jpg

De kompenserende miljøtiltag
MFO- og efterafgrøderegler justeres, så brak herunder ”brak langs vandløb og søer” indgår som MFO-arealer og ikke længere er et alternativ til efterafgrøder. Dette sikrer en udledningseffekt af MFO, men resulterer i et større efterafgrødeareal for landmanden. Desuden lanceres en forpagtningsordning, hvor formålet er at få udlagt op mod 75-100.000 ha ekstra efterafgrøder. Modellen kan være, at landmanden forpagter et areal til staten og tilbageforpagter det med en klausul om efterafgrøder. En yderligere reduktion i udledningen fås ved frivillige kollektive kompenserede virkemidler i form af vådområder, minivådområder, skovrejsning mv.
kompensation med vådområder.jpg

Indfasning af den målrettede regulering:
Der indføres en obligatorisk, målrettet kvælstofregulering af landbruget. Den målrettede regulering skal bidrage med 3.800 ton N inden udgangen af 2021. Derudover skal den målrettede regulering håndtere det restindsatsbehov, der vil være, hvis den kollektive, frivillige kvælstofindsats ikke når en samlet effekt på 3.800 ton N.

– Den målrettede regulering indfases fra og med dyrkningssæsonen 2018/19 med en tredjedel af den samlede effekt.
– Den målrettede regulering baseres på fire principper:
   – Der indføres kvoter på kvælstofudvaskning (kaldet ”udvaskningsadgang”), der fastsættes specifikt for vandoplande.
   – Kvælstofudvaskningskvoten bliver ens for alle bedrifter i et vandopland
   – Den enkelte bedrift kan frit vælge virkemidler.
   – Der indføres en økonomisk kompensationsordning.

Der lægges op til at de fleste vil blive mødt med et reguleringstryk, der er mindre end i dag og ca. ¼ vil slet ikke blive udsat for krav i den forbindelse. Men der er også fjordoplande, der vil opleve et større reguleringstryk end i dag, se bilag 2 i aftalen. SEGES er nu ved at undersøge, hvad der ligger til grund for dette foreløbige kort.
Reducering af kvælstofudledning.jpg

Virkemidler uden for dyrkningsfladen:
Der lægges op til i højere grad at placere virkemidler i kanten af dyrkningsfladen eller i selve vandmiljøet.
Der er afsat midler til etablering af stenrev i Limfjorden og der iværksættes forskning og test af øvrige virkemider som for eksempel matrice minivådområder og ålegræs.

Målinger:
Indsatser, der skaber ny viden om kvælstofudledning og kvælstoffets transportveje, skal prioriteres.
Ekstra kvælstofudledning.jpg
Der skal etableres 100 nye målestationer i vandløb, så kvælstofudledningen måles på hele det danske areal, som det giver mening at måle udledningen af kvælstof fra.

Derudover etableres 95-100 ekstra målepunkter opstrøms i vandløbssystemet for at understøtte modelberegninger af kvælstofudledning fra de enkelte områder, f.eks. ID 15 oplande. Disse målinger vil også kunne understøtte kvælstofretentionskortet.

Endvidere får erhvervet en såkaldt ”udfordringsret”, der går ud på, at der på erhvervets initiativ kan etableres supplerende målestationer i deloplande, hvor der er usikkerhed om kvælstofbidraget fra landbrugsarealer eller fra andre kilder. Målingerne skal udføres efter bestemte retningslinjer. Til gengæld er der garanti for, at målingerne indgår i den officielle opgørelse af kvælstofbelastningen.

Med ovennævnte ”udfordringsret” er der taget et skridt i retning af kvælstofregulering baseret på målinger.

Anvisningerne er offentliggjort på Aarhus Universitets hjemmeside, og skal følges når prøvetagningen gennemføres. Målingerne skal kunne indgå og kvalificere den samlede nationale overvågning, og derfor sendes målingerne direkte fra laboratoriet til de relevante databaser, så de kan indgå i vurderingerne af kvælstofbelastningen. Udfordringsretten betyder således, at de målinger, som erhvervet ønsker gennemført efter ovenstående retningslinjer, kan bruges i de officielle opgørelser af kvælstofbelastningen og data er offentlig tilgængelig. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i de kommende 4 år, finansieret fra rammen til fødevare- og landbrugsinitiativer. 

Generelt for alle investeringstilskud gælder, at de udfases som følge af fødevare- og landbrugsforliget fra 2015. Midlerne vil i stedet blive prioriteret anvendt til kvælstofindsatser som kompensation for de ændringer, der kommer på gødningsnormer og arealanvendelse. Der er afsat 392 millioner kr. i 2016. Dette falder til 300 millioner kr. i 2017, 200 millioner kr. i 2018 og 50 millioner kr. i 2019, som indtil videre er det sidste år med investeringstilskud.

Når vi når hen omkring august forventer vi en række muligheder for tilskud til planlægning og gennemførsel af forskellige typer projekter med etablering af vådområder eller naturlige vandstandsforhold.

Som følge af det forlig, der blev indgået 22. december 2015 vedrørende fødevare- og landbrugspakken, er der ændret i udmøntningen af tilskudsordningerne i de kommende år.
En del af de projektrettede midler vil fremover ikke gå til investeringstilskud, men vil i stedet blive anvendt til kvælstofindsatser som fx minivådområder, skovrejsning og vådområder. Dette gøres for at kompensere for det ekstra kvælstof vi får lov at anvende som følge af fødevare- og landbrugspakken (fx udfases undergødskningen og harmonikravet for svin hæves fra 1,4 DE/ha til 1,7 DE/ha). Du kan se en oversigt over de kommende år i figur 1.

Landdistriktsprogrammet de kommende år
Landdistriksprogrammet

 Der er reserveret 40 mio. til kvælstofreducerende initiativer i 2016 og 168 mio. i 2017.
Der er også afsat penge til måling.

I nedenstående tabel fremgår økonomien i de enkelte initiativer i Fødevare- og landbrugspakken finansieret indenfor rammen til fødevare- og landbrugsinitiativer, herunder initiativer som finansieres under Miljø- og Fødevareministeriets ramme.
tabel for økonomi

Bilag 1: Landdistriktsprogrammet 2017-2020
Bilag til landdistrikspprogrammet

Her kan man læse den aftalte Landbrugspakke